Kroppen har en automatisk tendens til at lagre mange tanker og følelser. Dette kan vise sig som diverse
spændinger eller smerter rundt omkring. Intuitiv Healings Massage handler i stor grad om at mærke din krop og vende tilbage til den uden at blive forskrækket over reaktionerne den kan give.
Massagen tager udspring fra Healings Massagens fine og dybe kontakt. Jeg har dog undervejs i de sidste år af mine klient behandlingen justeret i massagen og jeg bruger nu klangskåle, klokker, krystaller, røgelse, mantra sang, musik og hvad jeg ellers fornemmer du har behov for som klient. Dette er forskelligt fra sjæl til sjæl.

Hele kroppen bliver hver gang masseret igennem med største medfølelse, respekt og empati.
Samarbejdet her består i at du forsøger og slappe af og være med det der sker, alt imens jeg arbejder mig
igennem din krop med langsomme masserende strøg.
Da det for mange kan være grænseoverskridende at ligge uden tøj på vil der under massagen kun være én kropsdel fremme ad gangen. Det vil sige du er aldrig fuldstændig blottet og ingen af dine intime dele vil ikke blive masseret. Enten har du undertøj, et par leggins eller lignende og en top/t-shirt på. Alt dette uden dine grænser overskrides. Under selve behandlingen kan det at blive berørt udenpå tøj og/eller tæppe være ligeså effektfuldt som det at blive masseret.

Vi starter med en kort samtale hvor vi sammen vil finde ud af hvor i kroppen dine spændinger sidder og hvor
vores fokus skal være. Har du en tendens til at spænde op her og der, kan der ligge noget dybere i disse
spændinger, som for eksempel gamle gentagne reaktioner og/eller traumer. Under samtalen vender vi også om du har nogle intime og private grænser og om du ønsker fokus på en bestemt kropsdel. Dog vil jeg stadig
massere eller berøre hele din krop.
Efter samtalen ligger du dig på briksen, under lagenet og det varme uldtæppe. 
Jeg vil starte med at få dig til at slappe af inden selve massagen begynder. Enten ved hjælp af vejrtræknings 
og/eller visualiserings øvelser. Når jeg fornemmer du er nogenlunde rolig vil jeg arbejde med langsomme strøg 
gennem hele din krop. Jeg bruger en dejlig ikke fedtende mandelolie der glider nemt på kroppen.
Under massagen er der stilhed og du vil have rig rum og masser af mulighed for at være alene med dig selv i denne befriende stund. Jeg vil bruge min intuition til at mærke og se de ting der er oppe i dit liv for tiden. Og om der er behov for en smule lyd fra klokker og klangskåle.
Du vil måske selv have/mærke tanker og følelser under massagen og sker dette er det bedste du kan gøre bare at være med det og lade det ske der skal ske. Grin, gråd, irritation, alt er tilladt og jeg vil støtte dig det bedste jeg kan.
Jeg vil under massagen bede dig vende dig og evt. fortælle dig når og hvis jeg flytter på dit tøj.

Til slut runder vi af med endnu en kort samtale hvor vi vender de ting der har været oppe hos os begge.
Du kan de efterfølgende dage være ekstra sensitiv og følelsesladet. Og da din krop har afgivet en masse
affaldsstoffer vil du have brug for at drikke rigeligt vand og evt. sove mere end du er vandt til.

Har du været til behandling hos mig og bliver du i tvivl eller utryg ved nogle af dine reaktioner er du meget
velkommen til at kontakte mig. (Se nedenfor eller under Kontakt)